Hold dig opdateret

Inklusion og diversitet


Hos Følsgaard er vi et internationalt teknikhus som tilbyder højteknologiske produkter og løsninger til industrielle virksomheder og kunder inden for infrastruktur. Vi er ude på en rejse, hvor vores omverden ændrer sig hastigt og hvor ideer, nyskabelser og fælles ansvar er med til at løfte vores forretning.

Hvis du er klar til at dele dine timer, tanker og talent med os på rejsen imod succes, byder vi dig velkommen ombord. Køn, race, etnicitet, alder, religiøs eller sexuel orientering betyder intet for os. Vores kultur er bygget op om respekt og forståelse.

Tillid og fællesskab


Hos Følsgaard er vi over 100 medarbejdere fordelt på kontorer i Danmark (Køge og Ry), Tyskland, Norge, Kina og Indien. Vi er en god blanding af medarbejdere med meget høj eller lav anciennitet (30% af vores medarbejdere har været ansat under 2 år – og blandt de øvrige har vi både 20, 30 og 40 års ancienniteter). Kombinationen af stor erfaring og nye perspektiver mærkes tydeligt, når vi sammen skaber resultater.  

Hos Følsgaard har vi for længst fundet ud af, at med fælles hjælp, skabertrang og tillid til hinanden, når vi meget længere end summen af individerne. Hos os er idékassen åben og fremtiden fuld af muligheder. Uanset stillingsbetegnelse og anciennitet kommer man til orde hos Følsgaard. For at kunne generere gode idéer kræver det en kultur, hvor ingen tøver med at give sig til kende, når de gode tanker opstår. Vi tror på fælles ejerskabsfølelse som vejen til succes.

Fun Facts

100 % uge

Hos Følsgaard er vi gode til at fejre vores succeser. Ofte med kage. Vi kalder det en 100 % uge, når vi har fået kage hver dag i en uge. 

Fredagsbar

Hver fredag mødes vi og ønsker hinanden god weekend. Iblandt med vinsmagning og andre initiativer.

Vi kæmper sammen

Padel, saunagus, yoga, DHL, firmafodbold, sportsdag mm. Vi udfordrer ofte hinanden - også efter arbejdstid. 

Vi ringer med klokken

Når der er en god ordre i hus – og det betyder kage. (Klokken er en gave fra en leverandør i forbindelse med vores 100-års fødselsdag)

Vi passer på hinanden


Sundhed og velvære hos vores kolleger er meget vigtigt. Vi yder gratis sundhedsforsikring, øjenundersøgelser, massage og coaching mm. I Følsgaard holder vi øje med hinanden for at sikre, at alle har det godt.

Vores personaleforening yder, med ekstra støtte fra Følsgaard Fonden, tilskud til aktiviteter der fremmer trivslen blandt vores medarbejdere. Følsgaard tilbyder således mange forskellige aktiviteter og arrangementer for medarbejderne og deres familier, bl.a.:

  • Firmature med partnere
  • Familiejul
  • Massage
  • Fodbold
  • Teater- og biografture
  • Saunagus og vinterbadning

Ved siden af personaleforeningens tilbud, er medarbejderne rigtig gode til, på eget initiativ, at arrangere ting sammen. Det sker ofte, at der går en mail rundt med invitationer til yoga, motionsdag, DHL-stafet, fodboldtrøjedag, rabatfordele og meget mere. Det viser bare, hvor meget vi vil hinanden hos Følsgaard.

Plads til kreativitet, viden og færdigheder


Vi ønsker at drage nytte af vores medarbejderes fulde potentiale. Uddannelse og kompetenceudvikling skal sikre, at Følsgaards medarbejdere er kompetente teknikpartnere. Vi fokuserer både på kommercielle, tekniske og personlige færdigheder.

Som Teknikpartner rådgiver vi vores kunder om tekniske løsninger, og derfor har vi et professionelt ansvar for at opdatere vores medarbejderes viden. 

Ledige stillinger

Se vores ledige stillinger

Klik her

Upload din ansøgning

Send os en uopfordret ansøgning eller søg en af de ledige

Upload her

Mød en medarbejder

Hør fra en medarbejder

Læs mere her